|
 |
|
 |
| TAGAFSTIVNING |
|
HJØRNESAMLING |
| |
|
|
| |
1. Hvor stort skal mit drivhus være?
2. Kvalitet og konstruktion
3. Skal det være i alu-naturudformning eller farvet?
4. Skal mit nye drivhus være med glas eller Polycarbonat?
5. Skal jeg vælge en enkeltdør eller dobbelte skydedøre?
6. Hvor mange vinduer skal jeg vælge?
7. Sokkel
1. Hvor stort skal mit drivhus være?
Hvis du har plads, så køb ikke et for lille drivhus. Det er blevet meget populært
at anvende sit drivhus som en kombination af dyrknings- og opholdsrum.
Dvs. plads til et lille bord og et par stole.
Husk, at hvis du vælger et drivhus på mere end 10 m2, så skal byggeriet
anmeldes til kommunen, der derefter har 2 uger til at svare dig. Hvis du
intet har hørt efter 2 uger, kan du roligt gå i gang med dit byggeri. Er du
i tvivl, så kontakt Teknisk Forvaltning i din kommune.
Læs mere i ”Bygningsreglement for småhuse” BR08 afsnit 12.1. – 12.3
vedr. småbygninger på højst 10 m²:
A. Gå bare i gang:
På hver grund kan der opføres indtil 2 småbygninger, når betingelserne
a - c er opfyldt:
A. Arealet af den enkelte bygning er højst 10 m²
B. Afstanden til andre bygninger på samme matrikelnummer skal mindst
være 2,5 m.
C. Ingen del af bygningernes ydervægge eller tag må være højere end
2,5 m over terræn.
B. Anmeldelse til kommunen:
Følgende byggearbejder kan udføres efter anmeldelse til kommunalbestyrelsen:
- Opførelse af garager, carporte, udhuse, drivhuse, overdækkede terrasser og lignende bygninger på højst 50 m2, samt tilbygninger til samme bygningstyper,
når arealet efter ombygning er højst 50 m2.
C. Egentlig byggetilladelse
Følgende byggearbejder må ikke påbegyndes uden tilladelse fra kommunalbestyrelsen:
- Opførelse af garager, carporte, udhuse, drivhuse, overdækkede terrasser o.l. bygninger over 50 m2
- Tilbygning til garager, carporte, udhuse, drivhuse, overdækkede terrasser o.l. bygninger, så arealet efter tilbygningen er over 50 m2.
< Tilbage til toppen |
2. Kvalitet og konstruktion
Jo større drivhuset er, jo stærkere bør konstruktionen være. Hjørnesamlingerne
er en vigtig faktor for at holde drivhuset sammen. Se efter, om de er udformet,
så de yder ekstra støtte. Se på profilerne i drivhusets skelet. Jo mindre afstand mellem profilerne, desto stærkere er drivhuset. Afstivningerne i drivhuset er
vigtige. Hvis afstiverne er for svage, vil drivhuset vride sig i blæsevejr. Kig der-
for på tykkelsen eller styrken på afstiverne og antallet af afstivere. Jo større drivhuset er, desto flere afstivere bør der være. Det gælder specielt for taget,
hvor der bør være krydsafstivninger og for eksempel hanebjælker.
< Tilbage til toppen |
3. Skal det være i alu-naturudformning eller farvet?
Mange drivhusmodeller tilbydes i med grønlakerede profiler. Det er selvfølgelig dyrere, men også meget kønnere. Hvis du foretrækker et drivhus med alu-farvede profiler, så er det vigtigt, at du vælger en model med anodiserede profiler.
< Tilbage til toppen |
4. Skal mit nye drivhus være med glas eller Polycarbonat?
Fordele ved glas:
Den åbenlyse fordel ved at bruge glas er, at det holder prisen på drivhuset
nede. Desuden er glas helt klart. Det klare glas sikrer den rigtige lysgennem-
gang op til 90 procent. Det er det absolut vigtigste for, at spiring og vækst
kan starte. Og så er glas pænt.
Ulemper ved glas:
Glas kan gå i stykker. Glas er helt klart, hvilket betyder, at du måske er nødt
til at foretage nogle skyggeforanstaltninger for, at planterne ikke bliver svedne
i drivhuset.
Fordele ved Polycarbonat:
Polycarbonat til drivhusbrug fås i tre forskellige tykkelser; et-lags plader,
to-lags plader og tre-lags plader. To-lags og tre-lags pladerne har en isolerende egenskab, og drivhuset kan derfor være billigere at opvarme. Polycarbonat er desuden slagfast, hvilket kan være en fordel, hvis drivhuset skal anvendes i en institution.
Ulemper ved polycarbonat:
Polycarbonat er dyrere end glas. Det betyder, at drivhuse med polycarbonat er dyrere end drivhuse med glas. Men det største problem er den væsentligt reducerede lysgennemgang, hvilket skader spiringsprocesserne. Derudover dannes der alger i kanalerne, som yderligere nedsætter lysgennemgangen.
< Tilbage til toppen |
5. Skal jeg vælge en enkeltdør eller dobbelte skydedøre?
Enkeltdøre er billigere end dobbeltdøre. Med en dobbeltdør kan du lettere få en trillebør (og havemøbler) ind i drivhuset. En dobbeltdør letter også adgangen for kørestolsbrugere.
Døren er udsat for meget slid. Vitavia skydedøre er derfor forsynet med kuglelejehjul.
Døren skal kunne lukkes med en lukkemekanisme, så den ikke
blæser op. Dette kan især være et problem ved drivhuse med polycarbonat,
hvor åbne døre skaber en stor risiko for stormskader. Optimalt bør døren
kunne fastlåses i forskellige positioner, så døren også kan anvendes som en udluftningskanal i den varme tid.
< Tilbage til toppen |
6. Hvor mange vinduer skal jeg vælge?
Jo flere ventilationsvinduer, jo bedre. I alle Vitavias modeller kan du eftermontere vinduer – i Hera 4500 dog kun jalousivinduer. Men det er meget lettere at sætte dem i, når du samler selve drivhuset.
< Tilbage til toppen
|
7. Sokkel
Der behøver ikke nødvendigvis være en sokkel under drivhuset, men der er så mange fordele forbundet med en sokkel, at vi stærkt anbefaler dig at vælge
denne løsning.
Der findes mange måder at lave sokler på: træsokler, stålsokler, støbte fundamenter, flisebelægning osv.
En træsokkel er i princippet en udmærket løsning, men du risikerer at træsoklen pga. fugt vrider sig så meget, at det faktisk kan få glasset i drivhuset til at gå i stykker. Og en træsokkel holder under normale forhold ikke så længe som resten
af drivhuset.
En stålsokkel er let at samle, let at få i vater og det er forholdsvist let at få
krydsmålene til at være ens, dette er vigtigt for at resten at samlingen af
drivhuset forløber uden problemer. Desuden giver en stålsokkel ekstra højde til hele drivhuset.
< Tilbage til toppen |
|
